Hatha Yoga
Er en mere dynamisk og kraftfuld yogaform, der er aktiv og styrkende med det primære fysiske mål at styrke dine muskler gennem stræk i de forskellige asanas. I al yoga er der både yin; det bløde, indadvendte og feminine, og yang; det udadvendte, aktive og maskuline.
Hatha er primært yang, selv om det betyder både og, for der skal være en balance mellem gøren (yang) og væren (yin).
I mine hathasessioner indgår der ofte nogle få stillinger fra Yin Yogaen, alt efter formålet med undervisningen.
Du vil opleve alt fra sved på kroppen til rolige og blide bevægelser – hele tiden med et fokus på dine åndedrag. Der indgår løbende flow mellem to eller tre asanas og du får undervejs tid til at mærke stillingernes effekt.
Undervisningen er i et roligt tempo, så alle kan være med.